Referat af ungdomsholdkampe den 3.-4. oktober 2015
U11A Hvidovre – LBK
Fra LBK deltog: William Ø, Marc J, Marius, Linus, Josephine, Christina & Louise.
Kasper som træner og Henrik holdleder.
LBK vinder sikkert årets første holdkamp med cifrene 8-1.
Specielt vores piger var overbevisende og gav ingen sæt væk. Både Louise & Christina spillede i damesinglerne sikkert uden chance for Hvidovres piger, og vi ser frem til at se dem i de næste kampe.
Vores damedouble vandt en sikker sejr v/Josephine & Louise
Mixdoublerne var der mere kamp i de enkelte sæt, men også her sejr ved Josephine & Marc samt Linus & Louise. Der blev hentet mange point specielt på de sikre server, der er trænet og i servemodtagning.
Hvidovre har opnået dispensation til anvende en Gentofte U11 A spiller, og han var som ventet for stærk til William Ø. William kæmpede godt, og samtidigt med en skade i foden, så det må blive revanche en anden gang. Ligeledes tabte Marc & William Ø deres herredouble i 2 sæt. Med lidt mere vilje og tro på egne evner kunne vi have fået et 3 sæt, men ok, de var også stærke.
Da Hvidovre har ”lånt” denne spiller indberettes kampen, men Hvidovre dømmes til at tabe begge 2 kampe. Derfor ender kampen ikke 6-3 til LBK, men altså 8-1.
Marius gav os alle en flot 2 herresingle. Tabte med 22-20 i første sæt og også et tæt 2 sæt. Det manglede kun lidt rutine i de afgørende situationer, men jeg er sikker på, at det får Marius lært i løbet af sæsonen.
Fortjent fidus til Marius for denne præstation.
Linus & Marius vandt også i en spændende 3 sæts i deres herredouble, vi var også det bedste par i den kamp.
Så alt i alt en god holdpræstation og tak til Kasper for at coache holdet.
Næste kamp er den søndag den 25. oktober mod KBK kl. 10.00 på hjemmebane.
U11B Charlottenlund-LBK
Spillere: Valdemar Henner Nielsen, Maximillian Andersen, Bertram Nielsen, Joel Arvedsen
Vi spillede i Ryparkens Badmintonhal og startede med de to doubler.
Det blev hurtigt klart at der var gigantisk niveauforskel mellem modstandernes 2 bedste og 2 svageste spilere som udgjorde henholdsvis 1. og 2. doublen. Den første blev en meget tæt 3-sætter som vi
desværre endte med at tabe marginalt. I den anden fik modstanderne kun henholdsvis 3 og 1 point!
Singlekampene var forholdsvis udramatiske. Vi tabte dog den første, men Valdemar gjorde sig alligevel fortjent til fidusbamsen for at kæmpe bravt mod overmagten.
Resultat: 2-4
Spillerne på billedet er i rækkefølgen: Maximillian Andersen, Joel Arvedsen, Bertram Nielsen, Valdemar Henner Nielsen med undertegnede til sidst.
Holdleder og skribent: Michael Malcolm Andersen
U11C LBK-Tono Kbh
Spillere: Viggo Johansen, Terick Kester, Andreas Bækgaard og Jacob Lie Schmidt
Ikke nok med, at det var sæsonens første holdkamp, men for alle 4 drenge var det også deres holdkampsdebut, så der var vist lidt sommerfugle i maven.
Sommerfugle eller ej, så forsvandt de hurtigt, da kampene gik i gang.
I single mødte Viggo Jatin fra Tono. Han var deres klar bedste spille - både fysik og teknisk, men Viggo tog kampen op og tilkæmpede sig et sæt. I de 3 øvrige singler var vi overlegne og vandt dem alle i 2 sæt.
Vi sluttede holdkampen af med 2 tætte og spædende doubler. Viggo og Terick måtte i 3 sæt før sejren var i hus, mens Andreas og Jacob længe så ud til at skulle vinde 2 sæt, som dog i sidste ende gik til Tono med cifrene 22-20. Holdkampen endte med en 4-2 sejt til LBK, og alle drenge opnåede at vinde mindst en af deres kampe. Fidusen gik til Viggo, for at have fightet sig igennem 2 sæts kampe.

4 stolte, trætte og mætte LBK drenge. Fra venstre: Jacob, Viggo, Andreas og Terick.
Yderst til højre har vi Albert fra Tono
- Reserveholdleder og skribent: Lars Jørgensen
U13E Hvidovre – LBK
Spillere: Vilma Svensson Pedersen, Signe Paludan, Alberte Hasforth Klem, Magnus Kongshammer, Simon Brændholt Olsen, Bertram Engelhardt Søeborg og Gustav Neergaard Jørgensen.
Flot sæsonstart og sejr til LBK med 5 – 4 efter nogle meget spændende kampe, hvoraf de 3 var i 3 sæt. Vi vandt 1. DD 1. HS, 2. HS, 1. HD og 2. HD.
Mange havde fortjent fiduskaninen, men Simon fik den for den flotte præstation i både HD og single.
Holdleder og skribent: Charlotte Kongshammer
U15E LBK – Sif
Spillere
Josephine Holst-Christensen
Alma Pedersen
Anna Engelhardt Søeborg
Marcus Rindshøj
Magnus Hede
Frederik Holmgaard
Troels Elting
Holdleder + referat Claus Søeborg
Træner Peter Arvedsen
Årets først holdkamp ar på hjemmebane mod SIF.
Kampen blev ligeså spændende som forventet, med 5 stk. 3 sæts kampe.
Men med en genialt holdopstilling af træner Peter, så var vi på intet tidspunkt i tvivl om at vi nok skulle løbe af med sejren.
Så 4-4 inden den afgørende damedouble, som vi vandt i 3 sæt. 5-4 til LBK, efter en virkelig god holdindsats.
Fidus til Alma, for flot single, og for en flot indsats i den afgørende kamp.