Danmarks næstbedste U13 hold – og den bedste klub

23. og 24. april kæmpede Danmarks bedste U13 hold om DM titlen. LBK var kvalificeret via en topplacering i Østdanmarks kvalifikationsturnering, og var dermed også blandt favoritterne.

Og de unge LBK’ere skuffede da heller ikke på nogen måde. Den indledende pulje blev vundet over blandt andre en af de andre favoritter fra Solrød og Jyllands bedste hold fra AB Århus.

Dermed stod den på finale mod et sammensat Gentofte/Kastrup hold.

Trods ihærdig fight endte det med et 3-6 nederlag og flotte søvmedaljer. Tillykke til spillere og trænere. Fantastisk at se den glæde og det sammenhold, der kendetegner LBK!