Holdkampsreferat  U11C:  Lyngby 3 - Amager ABC, 20 nov. 2016

Spillere: Victor Juhl Hansen, Sophus F.S. Dinesen, Oscar Paludan, og George Sabroe.

Den tredje holdkamp i år blev en lidt blandet affære.
 
Singlerne var hurtigt overstået, da de alle endte efter to sæt.  Victor fik noget at se til, kæmpede småskadet virkeligt bravt, men havde det svært mod Amagers suverænt dygtigst spiller. Sophus vandt sikkert sin kamp, mens Oscar og George begge tabte i to sæt. George var godt med og kunne godt have vundet andet sæt, som han førte hele vejen. 
 
Således nede med 3-1 efter singlerne, så det så svært ud inden doublerne. 
 
Victor og Sophus gjorde hvad de kunne, men med Amagers suveræne spiller som den ene halvdel af doublen var der ikke meget at gøre, så det endte med et nederlag i to sæt.
 
Oscar og George tog revanche og vandt flot deres double i tre sæt efter at have tabt 1. sæt sikkert... Meget fin moral gav dem sejren til sidst med 21-14 i 3. Sæt!
 
Fidusen gik til Oscar for at have vist kampgejst og været med til at gøre dagen til en god oplevelse for holdet. 
 
Resultat: Lyngby-Amager ABC 2-4

Holdleder og skribent: Søren Skøtt