U11-holdets fortælling fra hold-DM den 30.4-1.5 2016

 

Efter en succesfuld sæson som ubesejret i København tog en flok spændte spillere, søskende og forældre til DM ved Dybbøl. Holdet var: William Ørum, Marc Jespersen, Marius Ullerslev, Linus Østdal, Maximillian Andersen, Louise Valdal, Maja Harboe, Josephine Arendt, Christian Holte samt træner Casper Wiklund

 

Med base på Hotel Scandic i Sønderborg blev der tjekket ind fredag aften, efter at en hest ved Sorø havde forlænget rejsetiden ved at spærre for alt trafik i over en time. Efter ankomst og aftensmad røg spillerne en tur i swimmingpoolen til stor fornøjelse – og så var det selvfølgelig tidligt i seng og klar til kamp dagen efter.

 

Fra lørdag morgen var LBK klar til den flotte indmarch med sækkepiber, trommer, taler fra de lokale politikere, og en masse larm uden om badmintonbanerne.

1. runde med de lokale favoritter fra Dybbøl. Vi stillede med William/Maja i 1. mix og 2. mix med Marc & Josephine. Efter to spændende kampe, lykkedes det at hive to sejre i 3 sæt. Men Dybbøl var for stærke både fra toppen af og i bredden.

 

Det betød, at vi tabte de næste de 2 damesingler med Maja & Louise, og de 2 Herresingler ved Marius & Linus. Hjemmebanen spillede nok en stor rolle, vores spillere var egentlig fint med i alle kampene, men uden chance for sejr i sidste ende. Doublerne blev samme resultatet – alle med sejr til Dybbøl i 2 sæt.

 

Så trods god fight og den rigtige indstilling tabte vi samlet med 7-2.

 

Næste kamp mod Solrød Strand var vurderet som en stor udfordring, da Solrød på papiret havde en stærk, stærk opstilling. Denne gang var Maximillian & Christina Holte i kamp, mens Josephine og Linus sad over.

På trods af nederlag på 7-2, kæmpede ungerne det bedste de havde lært. Især William Ø spillede en imponerende single og sikrede sig sejren i 1. HS. Også flot sejr i DD ved Maja & Louise, der arbejdede sten hårdt og vandt over et stærkt par. Maximillian kæmpede i sin 2. HS og gjorde en rigtig god figur i sin første kamp. Det samme gjaldt Christina Holte i 2. DS på trods af nederlag i 2 sæt.

Doublerne tabte vi i 2 sæt, pænt med i de første sæt, men desværre ikke nok til at spille med om sejren.

 

Dybbøl vandt over Solrød Strand sidst på eftermiddagen, så vi sluttede som nr. 3 i puljen. Ros til spillere for at have den rigtige indstilling, men vi måtte erkende, at modstanderne var bedre end os.

 

Søndag var der så 2 kampe tilbage. Først mod Aalborg ABC, og her viste vores spillere rigtig flot badminton over hele linjen. Det blev til en gysersejr på 5-4 over.

Troen, viljen og Wiklunds trænerevner lykkedes. Vi vandt ved Louise i DS, Maximillian & Louise i MD, Josephine & Maja i DD, Maja i DS og Marius i en yderst flot kamp i HS.

Stor ros til hele holdet for at løfte deres niveau til nye højder efter lørdagens kampe.

 

Sidste kamp og chance for at slutte af med ny sejr mod Skovshoved. LBK spillede meget koncentreret, og det var tydeligt, at her ville vi gerne vinde – igen (LBK vandt 5-4 i grundspillet). Det endte med en overbevisende sejr på 6-3.

 

Især Marius diskede op med imponerende spil i 1. HS mod Jens Andersson og vandt i 2 sæt. Maximillian ligeledes med stor spilforståelse med en sikker sejr i 2. HS. Maja kæmpede med flot spil, men tabte i 2 tætte sæt til Marie V. William ø & Maja fik en flot kamp i 1 mix men tabte efter 2 tætte sæt. Marc & Josephine vandt sikkert i 2 sæt. Sejr i 2. HD med Maximillian & Marius, og nederlag i 1. HD ved Marc & William Ø efter et rigtig flot 1. sæt, hvor de var tæt på. Sikker sejr til Louise i DS og sikker sejr i DD ved Maja & Josephine.

 

Dermed endte LBK en flot søndag på en samlet 7. plads ved DM for hold. Højbjerg var suveræne hele vejen igennem og blev mester. Opsummeret blev det til 2 sejre og 2 nederlag.

 

Lørdag eftermiddag hjemme ved poolen blev Linus desværre kørt på hospitalet efter at have fået en dyb flænge i panden. Heldigvis blev Linus frisk nok til at støtte holdet hele søndagen.

Stor opbakning, og masser af teamwork på forældresiden, hyggelige timer på hotellet, og vores spillere har både fået masser erfaring og nogle fantastiske oplevelser med hjem til Lyngby.

 

Tak til alle for en meget vellykket tur og til Wiklund for at tage sin weekenden ud og stå i spidsen for holdet.

 

Henrik Jespersen, holdleder